HVORFOR BROBY

Vores elever bruger tre eftermiddage om ugen på at blive gode til deres valgfag. De surfer, sejler, springer og spiller fodbold. De danser og kører på mountainbike.

Men vi har også plads til dem, der hellere vil kaste sig over de kreative fag. Hos os kan du lave glas, keramik og skulptur. Du kan male og spille musik. Og hvis du gerne vil prøve det hele, er der mulighed for at vælge nye valgfag hver fjerde måned

Vi underviser selvfølgelig også i folkeskolens almindelige fag og vores elever har ekstra timer i udvalgte fag -  blandt andet dansk og matematik for 10. klasse. Herudover er vi glade for vores fagdage, hvor både elever og lærere kan fordybe sig i bestemte emner.