Kompetenceudviklingsforløb

Indledning
Broby Fri- og Sportsefterskole gennemfører i perioden august 2018 - juni 2019 et internt kompetenceudviklingsforløb for alle ansatte uanset ansættelsesforhold og arbejdsopgaver. Projektet gennemføres dels gennem økonomisk støtte fra Fonden for Udvikling af Statslige arbejdspladser samt en egenfinansering på udvalgte dele af projektet.

Formål
Formålet med projektet er at udvikle organisationen og de ansatte til at imødekomme og håndtere elevgrupper med mere komplekse udfordringer og udviklingsmuligheder. Derved at skabe et unikt og visionært børne- og ungdomsmiljø, som vi gennem vores vision stræber efter.

Vores udfordring
Vi møder i vores skolepraksis i stigende grad elever med mere komplekse udfordringer (og udviklingsmuligheder). Denne udvikling stiller stadig større krav om en høj grad af faglig og didaktisk forandringsparathed i medarbejdergruppen. Og det stiller krav om nye kompetencer hos først og fremmest skolens lærere og pædagoger.
Aktuelt tager lærer- og pædagoggruppen i deres praksis typisk afsæt i skolefagenes pædagogikker og didaktikker, hvilket betyder, at fokus på de unge ofte vurderes ud fra et skolastiske perspektiv og ikke ud fra et dannelsesmæssigt afsæt. Som lærer og pædagog kan man derfor blive frustreret, når eleverne ikke passer ind i normen og forventningerne om den gode elev.
De nye udfordringer, man på denne måde møder som lærer og pædagog, strækker sig fra understøttelsen af det enkelte barn med henblik på at fremme dets positive udvikling både emotionelt og kognitivt - til mere specifikt at tage hånd om identitetsarbejdet, hvor barnet og den unge ikke længere kan læne sig op af normer og traditioner, men bliver frisat til egne valg, hvilket ofte resulterer i usikkerhed og tvivl.
Disse udfordringer vil vi gerne arbejde med strukturelt og didaktisk. Vi har eksempelvis som mål at udvikle nye måder, hvorpå vi kan organisere frikvarterer, strukturere gruppearbejde, arbejde med bevidste klasse- og holddannelser, gøre brug af alternative aktiviteter og inddrage eleverne som en ressource i undervisningen.
Samtidig er vi dog også meget bevidste om, at forudsætningen for implementeringen af sådanne strukturelle/didaktiske ændringer er, at de tilstrækkelige kompetence er til stede i lærer- og pædagoggruppen. Vi ser i den forbindelse et meget presserende behov for at styrke lærer- og pædagoggruppens kompetence, således at vi som skole kan bevæge os fra primært en individuel og deficitbaseret praksis til en højere grad af kontekst- og relationsbaseret praksis. Dette behov er meget tydeligt udtrykt af lærer- pog pædagoggruppen selv i forbindelse med, at vi på skolen har taget de første skridt i forhold til at formulere en ny vision og strategi. Vi har i denne – som ved andre udviklingsprojekter – lagt vægt på en bottom-up proces.
Broby Fri- og Sportsefterskole betragter omsorg og socialisering som et fælles og professionaliseret område, hvor det er en opgave at skabe udviklingsbetingelser for alle børn. Udviklingen sker gennem fællesskaber - og derved handler det om at etablere udviklende fællesskaber for alle. Vi ser skolen som den professionelle aktør i opgaven, og derfor er det påkrævet og afgørende, at der etableres et fællesskab f.eks. mellem skole og hjem, som er præget af grundantagelser om, at både lærere og forældre er engagerede og vil det bedste, at vi alle forsøger at forstå, at vi handler ud fra gode grunde, at vi selv udgør de vigtigste ressourcer, og at vi i fællesskab kan skabe nye adfærds- og samværsformer.

Den overordnede ambition med dette projekt
Ambitionen med dette projekt er at styrke lærer- og pædagoggruppens læringskompetence, relationskompetence, meningskompetence og forandringskompetence.
Om disse kompetenceområder gælder kort følgende:

· Læringskompetence forstås som kompetencen til at reflektere over og lære af egen praksis; alene og sammen med andre.
· Relationskompetence forstås som kompetencen til at etablere bæredygtige relationer med både børn og med andre voksne i fællesskabet.
· Meningskompetence forstås som kompetencen til at se mening, muligheder og visioner for eget arbejde.
· Forandringskompetence forstås som evne til at omsætte egne og andres udviklende ideer til konkret handling og praksis.

Succeskriterier for projektet er, at lærere og pædagoger i deres praksis fremtidigt opererer med afsæt i, hvad der kan betegnes som det sammensatte kompetencebegreb (Lærings-, relations-, menings- og forandringskompetence).
Dette kompetencemål nås via et modulopbygget uddannelsesforløb, hvor der sker en indføring i relations- og ressourceorienteret pædagogik – suppleret af en individuel og teambaseret supervision og facilitering, som sikrer en transfer af nyerhvervede kompetencer til praksis. Dette forløb vil have afgørende betydning for kvaliteten af det fremtidige pædagogiske arbejde.
Vi lægger i den forbindelse vægt på, at dette uddannelsesforløb dels indebærer en realisering af en strategisk kompetenceplan, som har afsæt i skolens vision og værdigrundlag. Og dels styrker den enkelte lærers/pædagogs generelle kompetence (employability) også ud over den aktuelle arbejdssammenhæng.

Uddannelse
Alle lærere og pædagoger gennemfører ICDP-uddannelsesforløb niveau 1 - hvilket er en forkortelse af International Child Development Program. Programmet er udviklet af to norske professorer i psykologi og bygger på den nyere udviklingspsykologiske forskning og hviler på et relations- og ressourceorienteret pædagogisk grundsyn.

ICDP uddannelse niveau 1
Formål
At give pædagoger, lærere og andre professionelle (fx psykologer, sundhedsplejersker m.fl.):
en fælles teoretisk ramme til forståelse af det relations- og ressourceorienterede pædagogiske arbejde
en udvidet kompetence med hensyn til iagttagelse, beskrivelse og analyse af samspil
en udvidet bevidsthed og sensitivitet i forhold deres samspil med børn, unge forældre og kolleger. Uddannelsen kan søges af team. (Min. 2 personer, som har fælles praksis), der opfylder følgende krav: Minimum 2 års erfaring med pædagogisk arbejde

Indhold
Uddannelsen består af:
Interaktionsorienterede teorier fra primært psykologien, men også sociologien og filosofien, som dokumenterer, at relationen er grundstenen i udvikling
Teori og praksiserfaring med iagttagelse, beskrivelse og analyse af samspil
Gennem iagttagelse, beskrivelse og analyse af samspil med andre at udvikle en bevidsthed og sensitivitet i forhold til egen relationskompetence
Undervisningsform
Uddannelsesforløbet foregår over ca. ½ år. Der vil være 6 undervisningsdage á 6 timer og mellemliggende praksisperioder. I praksisperioderne skal deltagerne på uddannelsen arbejde med opgaver, som fokuserer på samspillet med børn og unge. Praksisnetværk kan deltage i uddannelsen, som foregår ud fra principper om en teambaseret læring gennem selviagttagelse, kollega- og videofeedback og ved anvendelse af logbog.

Midtvejsevaluering af projektet
Gennemførelsen af opkvalificeringsforløb – som UC Nord som nævnt har været ansvarlig for - har skabt en fælles teoretisk og metodisk referenceramme i forhold til, hvordan man som medarbejder på skolen skaber ”den gode relation” til den enkelte elev. En hovedpointe har her bl.a. været vigtigheden af at have en inkluderende holdning også til elever, som ”falder uden for rammen”. Et konkret eksempel på dette kunne være, at en elev, som har vanskeligt ved den traditionelle undervisning, får en succesoplevelse ved anerkendende at blive inddraget i løsningen af mindre, praktiske opgaver på skolen.

Med denne fælles teoretiske/metodiske ramme er der desuden skabt reel mulighed for, at erfaringer med elevgruppe kan drøftes og føre til videreudvikling på et evident grundlag. Videre har gennemførelsen af det fælles kvalificeringsforløb ligeledes bidraget til at skabe en fælles forståelse af, hvad der er skolens centrale kerneopgave. Konkret handler det her om, at alle medarbejdere – også i de understøttende, ikke-undervisningsrettede funktioner – som en konsekvens af det gennemførte forløb oplever at være ansat på en undervisningsinstitution. Kerneopgaven er for alle i dag således undervisning og vejledning af elevgruppen. Konkret giver det sig udtryk ved, at når elever indgår i køkkenfunktionen, så handler det ikke primært om produktion af mad. Køkkenforløbet indgår derimod som en integreret del af elevens samlede udvikling og opkvalificering, som køkkenpersonale skal medvirke til at understøtte.

Endelig har gennemførelsen af opkvalificeringsforløbet også været en praktisk øvelse for medarbejdersiden i anvendelsen af en særlig udviklingsmetode. Opkvalificeringsforløbet er således gennemført somet vekselforløb mellem hhv. egentlige uddannelsesdage og så mellemliggende perioder med praktisk afprøvning. Man kan her tale om en form for aktionslæringsmetodik, hvor de temaer og værktøjer, som er introduceret på selve uddannelsesdagene er afprøvet af deltagerne i den efterfølgende praksisperiode – og hvor resultaterne af denne afprøvning så er drøftet og tematiseret på den næstkommende uddannelsesdag. I praksis er dette sket ved, at de deltagende medarbejdere har fået en konkret opgave som ”hjemmeopgave”; fx i form af at skulle optage en lille videosekvens fra egen hverdag.

For yderligere oplysninger om projektet og erfaringer med strategisk kompetenceudvikling er du velkommen til at kontakte Forstander Ulrik Lind.

Endvidere er der udarbejdet en baseline-undersøgelse som er iværksat inden forløbets start og skal danne grundlag for den endelige evaluering ved projektetsafslutning.