PRØVEFAG

ELEVER FÅR EN GOD AFGANGSEKSAMEN

Dansk, matematik, engelsk, fysik tysk og fransk. Alle elever bliver selvfølgelig undervist i de obligatoriske prøvefag, og vores lærere sætter alle kræfter ind for at sikre en god afgangseksamen for både bogligt stærke og svage elever. Vores erfaring er, at sportsfagene styrker elevernes koncentration og lyst til at læse. 

Vores 9. klasser har - udover de nævnte obligatoriske fag - biologi, geografi, kristendom, samfundsfag og historie.

NY TEKNOLOGI OG NIVEAUDELT UNDERVISNING

Vi praktiserer niveaudelt undervisning. Vi tror på, at eleverne klarer sig bedst, hvis de får lov til at dele klasselokale med jævnaldrende, der har samme styrker og udfordringer. Alle vores klasselokaler er udrustet med et smartboard - en digital tavle - og vi bruger selvfølgelig både onlinebøger og de gode gammeldags papirbøger.

Tablets, bærbare computere og digitale kameraer. Vi bruger de digitale værktøjer til at møde eleverne i den virkelighed, som de føler sig hjemme i.  De tager godt imod undervisningen, og behøver vi at nævne, at de fleste er rigtig gode til at smække iPad'en i, når de skal høre efter.