Broby Sportsefterskole søger 2 engagerede lærere

Du har lyst til efterskolelivet og de mange forskellige opgaver, der følger med. Du skal være tydelig og brænde for at være sammen med unge mennesker, og du skal have en anerkendende tilgang til eleverne.

For begge stillinger gælder, at du kan undervise i et eller flere af nedenstående fag:

  • Matematik
  • Dansk
  • Fysik
  • Engelsk

At du har erfaring og lyst til at byde ind på et eller flere valgfag:

  • Windsurf eller kitesurf
  • Fodbold
  • Vi hører gerne hvad du ellers kan byde ind med

Derudover forventer vi at du:

  • er udadvendt og opsøgende
  • er god til at lytte til og tale med unge mennesker
  • har lyst til efterskolearbejdet, der også indebærer aftentilsyn, weekendvagter og kontaktlærerfunktion.

Vi sætter rekord og har i år optaget 150 forventningsfulde og glade elever og har et mangfoldigt udbud af aktiviteter og fag. Vi vægter alsidighed og bredde, og hos os er det vigtigt, at eleverne møder sportsgrene, de ikke nødvendigvis er eksperter i.

Du vil møde en udviklingsorienteret efterskole med over 55 ansatte, som arbejder på at skabe de bedst mulige betingelser for at give vores elever et vigtigt dannelsesår. Kulturen på Broby Sportsefterskole er uhøjtidelig, tillidsfuld og med fokus på fællesskabet, ligesom alle vores medarbejdere er engagerede og ambitiøse. 

Hos os vil du opleve et fagligt og pædagogisk miljø med stor mulighed for sparring og udvikling. Vi deltager næste skoleår i udviklingsprojektet ME & WE, som bla. er støttet af Mary Fonden.

Yderligere oplysninger angående stillingen fås ved henvendelse til forstander Ulrik Lind 27455777 eller viceforstander Charlotte Andresen på mobil 30237423. Ønsker du at læse mere om skolen gå til www.brobysportsefterskole.dk. Der er tale om faste stillinger med ansættelse fra 1. august eller hurtigst muligt derefter. Stillingerne er med ansættelsesgrader på henholdsvis 85% og 100% og sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Du bedes anføre i ansøgningen, hvilken ansættelsesgrad du ønsker.

Ansøgningen og relevante bilag sendes elektronisk som en samlet PDF-fil senest torsdag den 20.juli 2020  til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. mærket “Efterskolelærer”. Samtaler afholdes i uge 31.